Udviklings projekt 1

 Udviklings projekt 1

Udviklingsprojekt  
1. Undring / problemstilling – Hvad er det, der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis. 

Undring: 

Vi arbejder til dagligt med borgere, der er fysisk og psykisk udfordret og vores normering er, som så mange andre steder ikke specielt høj. Vi vil gerne vores borgere det bedste og her har vi følgende udringer: 

Hvorfor er det, at vi ikke benytter os mere af naturen, er det grundet en travl hverdag? Eller mangel på personale? Kan vi på anden vis inddrage naturen og i så fald hvordan? 

Når nu naturen er så langt væk i vores dagligdag, kan vi så bringe den tættere på? Kan vi lave en alternativ køkkenhave på institutionen? Og hvad skal der til? 

Dette er nogle af de undringer vi har gjort os og idet, at der nu er flyttet to nye borgere ind på den afdeling vi ønsker at afprøve projektet på, tænker vi, at det kunne være godt at gøre brug af det fælles tredje, da vi derigennem kan arbejde med relations dannelse. 

Udviklingsprojektet går i sin helhed ud på, at vi har en gruppe borgere der opholder sig det meste af deres hverdag indendørs, vi vil derfor meget gerne flytte naturen tættere på dem og starte en urte/grønsags have op i samarbejde med borgerne. 

Hvorfor vil vi så det?  Vi har i gruppen tænkt, at vi vil arbejde sundhedsfremmende, da nogle af vores borgere også har nogle somatiske udfordringer, som diabetes og andre livsstilssygedomme. Vi vil også arbejde med mental sundhed, da der er en del forskning der viser, at man kan profitere positivt af at komme ud i naturen. I 2014-2015 deltog 51 kvindelige studerende i et ’crossoverstudie’, udviklet i forbindelse med Helseskoven Octovia, hvor sammenhængen mellem miljø, design og mental samt fysisk restitution blev belyst. De repræsenterer hver især et spektrum af oplevelser og karakteristika i grønne miljøer, som er baseret på borgeres oplevelser af disse. En del af oplevelsesværdierne er relateret til mental restitution, mens andre oplevelsesværdier er relateret til socialt samvær. 

Ved at arbejde sundhedsfremmende i vores udviklingsprojekt, kan både vi og borgeren få et kendskab til en sundere livsstil både psykisk og fysisk. At borgerne bliver med inddraget i selve projektet, giver dem en form for ejerskab der kan være med til at øge motivationen. Vi tænker, at igennem dette projekt vil borgerne tilegne sig naturfaglig dannelse. Vi har ligeledes tænkt at vi vil arbejde med analog, dialog og katalog viden, i den forstand, at borgerne gennem projektet vil udvide deres viden om de planter de arbejder med, via berøring, smag og duft, samt dialogen mellem personale og borger. 

Hvilke didaktiske metoder/modeller vil vi anvende? 

Vi har i gruppen drøftet hvad det er, vi vil opnå med naturen og hvorfor det er så vigtigt og hvordan vi kan komme i mål med projektet. 

Her kom vi frem til følgende:  

Udvælgelse af metoder/modeller 

1. SMTTE-model 

2. Teorien om det fælles tredje.  

2.a Viden - beskrivelse af jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Anvend de søgeværktøjer I bliver introduceret til på bibliotekskurset. 

Hvordan kan vi støtte borgerne i at tilegne sig en forståelse af en sundere livsstil igennem projekt urte/køkkenhave? 

Vi tænker at dette kunne være interessant og ikke mindst et meget væsentligt tema at undersøge, da vi arbejder med en borgergruppe, der ofte vælger den usunde livsstil frem for den lidt sundere, hvilket på sigt kan have både fysiske og psykiske konsekvenser. 

2. b Vidensindsamling – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode. 

Videns indsamling 

Vi vil gerne udvikle borgernes syn på naturen og hvad den kan anvendes til ud fra en pædagogisk didaktisk tilgang. Vi vil undersøge om det er muligt lovmæssigt at gøre brug af videooptagelser, da vi derigennem vil kunne få en præciseret viden inden for den undring vi har, som vi vil kunne arbejde videre med. Med videooptagelser får man ofte en bevidsthed samt viden som man ikke tidligere har været opmærksom på. Det kan være den tavse viden. Vi vil anvende videooptagelser til eget brug i gruppen, da vi bedre vil kunne fokusere på helheder og detaljer. Gøre det abstrakte konkret og vise det rumlige og visuelle samt få øje på detaljer. Vi vil ligeledes kunne kigge på udvikling over tid. Vi vil tænke det socialkonstruktivistiske læringssyn ind i vores projekt, da den er afhængig af den sociale kontekst og de rammer/fællesskaber man befinder sig i.  

 

 
 

Referencer 

center, p. (1987). smtte-model. kristiansand: pædagogisk center. 

Michael, H. (16. 01 1996). www.Michaelhusen.dk. Hentet fra Michael Husen: www.Michaelhusen.dk/det-faelles-tredje 

 

https://ign.ku.dk/octovia/forskning/forskningsprojekter/helseskoven-octovia/ 

 

Praksis afprøvning / Dana, Fin, Hans og Charlotte

                                                              Praksis afprøvning. 

 Vi startede med at præsentere os for børnene og efterfølgende fortalte børnene hvad de hed. Vi havde i alt 6 børn med til aktiviteten. Børnene fandt meget hurtigt ud af, hvem af os der havde hvilket insekt med. Vi fornemmede hurtigt, at de bedre huskede os på vores insekter end på vores navn. 

Vores ønske er at børnene får en forståelse for hvirvelløse dyr og kan anvende deres navne så det ikke bare bliver krible krable dyr. Vi har taget udgangspunkt i natur og udeliv hvori der står at grundene til at fokusere på de hvirvelløse dyr kan være mange, men en væsentlig grund må være at lære nogle af dyrene og deres liv at kende og kunne kalde de almindeligste repræsentanter ved navn og ikke krible-krable eller ulækkert kryb.(Ejbye & Stokholm. 2015, s.111)  

Indfangning af insekter: den første aktivitet var at indfange så mange dyr som muligt, på legepladsen sammen med de voksne. Børnene blev verbal guidet og var meget motiveret, vi motiverede børnene ved at stille åbne hv-spørgsmål, eks. hvor tror i vi kan finde dyr, hvad tænker du er et godt gemmested, osv. og efterfølgende skulle børnene sammen med de voksne identificere dyrene, i den forstand, at de skulle fortælle hvilke dyr der var insekter og hvilke der ikke var. Eks. En edderkop er en spindeler dette ses ved at en edderkop har 8 ben i modsætning til f.eks. en myre der kun har 6 ben. 

 

 

 

Katalog viden/ kommunikation: under den næste aktivitet havde vi fokus på, at børnene fik forståelse for hvad det var for nogle dyr vi hver især havde medbragt. Dette blev gjort ved læring gennem leg. Der var udfærdiget et simpelt multiple-choice skema, der var let overskueligt og samtidig sjovt, hvilket var medvirkende til, at børnene blev holdt i flow. 

 

 

 

 

 

 

Vi havde forberedt en lille quiz der omhandlede de dyr vi havde med hjemmefra, Fårekylling, Græshoppe og Kakerlakker. Her skulle de bla gætte hvad de spiser samt hvilke fjender de har ude i naturen.  

Så her bliver der stillet åbne spørgsmål hvor børnene så selvstændigt skal svare ved at sætte kryds. 

 

Børnene havde herefter mulighed for at rører og holde de dyr vi havde med og dem de selv fangede. 

 

 

 

 

Her bruger vi igen åbne spørgsmål: 

Hvor mange ben har en mariehøne eller en ørentvist? Vi snakkede med børnene om hvad de ellers kunne se. At ørentvisten havde en lille tang som den kan bruge. At mariehønen har pletter og de blev talt samt at de har vinger under skjoldet. (Ejbye & Stokholm. 2015, s.197) 

 

 

Til sidst havde vi madaffald med i en bakke så børnene med egne øjne kunne se hvad man kan give insekter at spise, det er normalt det man smider i skraldespanden. 

Vi havde også en lille pose frisk frugt med som børnene kunne smage på.  

Vi har i fællesskab udarbejdet en smittemodel over aktiviteten: 

S- Tangebo børnehave, willemosevej 1 6760 Ribe. børnehavebørn alderen 5-6 år. Fysiske rammer: viking hytten og øvrigt udeareal. 4 studerende og et personale fra institutionen. 

M- at give børnene en katalog viden, og ligeledes en forståelse af og for hvad insekter er. 

T- gætteleg, fange alle smådyr der kan findes på de før nævnte områder, og derefter identificere insekter, evt.køn. 

T- At børnene er deltagende i aktiviteterne (også gerne perifer deltagelse.) at børnene viser interesse for de igangsatte aktiviteter (at være i flow) 

E- efter endt aktivitet, er vi meget positive over resultatet. Børnene var meget deltagende i de aktiviteter der var udarbejdet. Børnene fik en stor indsigt i hvad insekter var, og derved erhvervede de katalog viden. Der var lavet for mange aktiviteter, dog lykkes det at fastholde børnenes koncentration i ca 1 ½ time, herefter begyndte børnene at miste interessen, dette kan tilskrives at det var stillesiddende aktiviteter, som foregik i en hytte udenfor og at institutionens øvrige børn begyndt at komme ud på legepladsen. Man kan evt. Indarbejde nogle flere aktive aktiviteter, så der er en vekselvirkning mellem stillesiddende aktiviteter og fysiske aktiviteter. 

 

Litteratur: 

Ejbye-Ernst, Niels et al. (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 Hvirvelløs dyr i pædagogisk praksis (side 109-130)  

 
Litteratur: 

Ejbye-Ernst, Niels et al. (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 Et didaktisk perspektiv på kompetenceceområdet natur og udeliv (side 182-201)