Hans`s Biotop

 Hans 

                                Diversitet i egen have  

Da jeg d 12/1 blev opereret er jeg meget bevægelses begrænset, så derfor er jeg nødt til at lave min biotop i min have, men denne bugner også af liv.

Velkommen til min biotop, biotopen strækker sig mellem 3 æbletræer, afstanden er ca. 10m fra det første til træ nr. 3. Når man ser på billede nr.2, så kan man se dybden af biotopen, som er fra de store træer i baggrunden og ca. 10m ud, derved får jeg mulighed for at finde en bred vifte af forskellige dyr og planter.

     I min have har vi lidt forskellige frugttræer, her ses et æbletræ. Det er ganske vist ude for sæson, men vi laver ofte æblegrød af de nedfaldsfrugter der er tilbage efter at insekterne har ikke mindst rådyrene har været forbi.

I haven er der spiseæbler og madæbler.

Disse frugttræer er fødekilde til mange forskellige dyr, lige fra små insekter til rådyr

22/1-2022

Dagen i dag er gået med at lave og sætte fælder. Der er blevet lavet 2 kartoffel fælder samt gravet 2 stk. glas ned, for at fange insekter.

Fremgangsmåden er ganske simpel, Først skal man bruge en bagekatoffel, denne skæres over og udhules, dernæst skal der i toppen laves 2 huller, hvor insekterne kan kravle ind igennem. Når dette er gjort, så finder man et passende sted, hvor man tænker at der kunne være insekter, her graver man et lille hun, og lægger kartoflen ned i dette, og så afventer man, gerne 1-2 dage før man tager den op og kigger i den.

Når man laver en kartoffel fælde, så skal man nok ikke lige som jeg har gjort, udlevere husets skarpeste kniv til et barn på 5, dette kan gå galt, og ende med blødende finger.

Gravearbejdet udføres til fælderne, af min assistent, da jeg endnu ikke må udføre noget fysisk efter min OP.

 

Under udgravning fandt min lille hjælper denne lille regnorm, denne var han meget betaget af. Vi besluttede os for at læse lidt om dette dyr, og her fandt vi ud af, at en regnorm er tvekønnet, og at den kan blive flere år gammel, den kan trække vejret gennem huden, nogle regnorm kan blive helt op til 25cm. lange, dette er dog intet i forhold til den australske Gippsland regnorm der kan blive imponerende 2m. lang. (Myter og fakta om regnorme - NaturGuide.dk - natur og friluftsliv)

26/1-2022

                                                                    TEGN PÅ FORÅR,

Jeg ved godt at vi kun skriver januar måned, dog står disse rundt om i haven, og man kan ikke lade være med at tænke på, at lige om lidt så er det forår. Det er ganske vist "kun" vintergækker, men de er smukke og varsler om forår.

                                                             

fugle foder og insektfælder.

AKTIVITET I BØRNEHØJDE.

Som aktivitet har jeg valgt, at inddrage min den yngste, da vi fortsat er sygedomsramte i hjemmet.

Vi har valgt lave foderbræt til fugle, ved at genbruge tomme mælkekartonner.

Aktivitet to, lavede vi da vi skulle indsamle dyr, her er tale om kartoffel fælder.

Og hvorfor lige disse to aktiviteter? målet med lige disse to aktiviteter er, at få kendskab til dyrlivet der er i haven, ligeledes arbejdes der med finmotorikken.

Fremgangsmåde ved foderbræt.

1-2 tomme mælkekartonner

saks

foder (vi har valgt solsikke frø og daggammelt rugbrød)

snor

pinde

ekstra vægt

Først mærker man op hvor man vil lave hullerne i mælke kartonnen, dernæst skipper man hullerne ud

Når man har klippet huller i kartonnen, samt sat snor i og pinde, så er foderbrættet praktisk talt klar til at blive sat op.

Når man skal sætte foderbrættet op, skal det være et sted hvor fuglene let kan komme til foderbrættet. Drengene har selv valgt stedet hvor de skal hænge, men når de er så udsat for vind og regn, skal der ligt ekstra vægt i, vi har derfor valgt at tilføje ekstra vægt i form af sten i bunden af foderbrættet, dette gør at de bliver lidt mere stabile.

Når foderbrættet er sat op, skal der foder i, som før nævnt så har vi valgt at benytte solsikke og daggammelt rugbrød med masser af kerner i.

Når man starter op med at fodre i det fri, er det vigtigt at der bliver fyldt foder i hver dag.

Der er også ulemper ved at sætte foderbræt op, nemlig at man tiltrækker skadedyr, derfor er det en god ide, ikke at hænge brættet op for tæt på huse og man skal ikke hælde for meget foder i. Der skal ikke mere foder i end fuglene kan nå at spise på kort tid, derved mindsker man spildet og chancen for at tiltrække skadedyr.
 

FÆLDER.

Til fælde aktiviteten, har vi valgt kartoffel fælde, da dette er en nem og ikke mindst sjov måde at lave en aktivitet på. Som i overnævnte aktivitet er der her fokus på motorik hos børn i alderen 4-6år.

Til aktiviteten skal anvendes følgende:

1-2 store bagekartofler

1 kniv (når det er børn i denne aldersgruppe, så er det vigtigt IKKE at udlevere de største og skarpeste knive du har i køkkenskuffen, en urtekniv er fin)

1 spiseske

2 tandstikker til hver kartoffel

1 håndskovl/skovl eller spade

Først skære du kartoflen over

Dernæst udhuler du kartoflen med skeen, og laver 2 huller i toppen af kartoflen, og så sætter du de to dele sammen, og for at holde dem sammen, så stikker du tandstikkerne igennem.

Så skal du finde dig et godt sted, hvor du tænker der er chance for dyrliv, her graver du et lille hul, hvor kartoflen bliver lagt, med åbningen opad.

Under udgravningen kan du være heldig, at finde nogle smådyr, her fandt vi en regnorm.

Mår du så har placeret dine fælder så skal de ligge 1-2 dage, herefter tømmes fælderne i en spand eller opvaskebalje, hvor man kan studere de dyr man har fanget, hvis man er så heldig at finde nogle.

AKTIVITET I BØRNEHØJDE.

Som aktivitet har jeg valgt, at inddrage min den yngste, da vi fortsat er sygedomsramte i hjemmet.

Vi har valgt lave foderbræt til fugle, ved at genbruge tomme mælkekartonner.

Aktivitet to, lavede vi da vi skulle indsamle dyr, her er tale om kartoffel fælder.

Og hvorfor lige disse to aktiviteter? målet med lige disse to aktiviteter er, at få kendskab til dyrlivet der er i haven, ligeledes arbejdes der med finmotorikken.

Fremgangsmåde ved foderbræt.

1-2 tomme mælkekartonner

saks

foder (vi har valgt solsikke frø og daggammelt rugbrød)

snor

pinde

ekstra vægt

Først mærker man op hvor man vil lave hullerne i mælke kartonnen, dernæst skipper man hullerne ud

Når man har klippet huller i kartonnen, samt sat snor i og pinde, så er foderbrættet praktisk talt klar til at blive sat op.

Når man skal sætte foderbrættet op, skal det være et sted hvor fuglene let kan komme til foderbrættet. Drengene har selv valgt stedet hvor de skal hænge, men når de er så udsat for vind og regn, skal der ligt ekstra vægt i, vi har derfor valgt at tilføje ekstra vægt i form af sten i bunden af foderbrættet, dette gør at de bliver lidt mere stabile.

Når foderbrættet er sat op, skal der foder i, som før nævnt så har vi valgt at benytte solsikke og daggammelt rugbrød med masser af kerner i.

Når man starter op med at fodre i det fri, er det vigtigt at der bliver fyldt foder i hver dag.

Der er også ulemper ved at sætte foderbræt op, nemlig at man tiltrækker skadedyr, derfor er det en god ide, ikke at hænge brættet op for tæt på huse og man skal ikke hælde for meget foder i. Der skal ikke mere foder i end fuglene kan nå at spise på kort tid, derved mindsker man spildet og chancen for at tiltrække skadedyr.
 

FÆLDER.

Til fælde aktiviteten, har vi valgt kartoffel fælde, da dette er en nem og ikke mindst sjov måde at lave en aktivitet på. Som i overnævnte aktivitet er der her fokus på motorik hos børn i alderen 4-6år.

Til aktiviteten skal anvendes følgende:

1-2 store bagekartofler

1 kniv (når det er børn i denne aldersgruppe, så er det vigtigt IKKE at udlevere de største og skarpeste knive du har i køkkenskuffen, en urtekniv er fin)

1 spiseske

2 tandstikker til hver kartoffel

1 håndskovl/skovl eller spade

Først skære du kartoflen over

Dernæst udhuler du kartoflen med skeen, og laver 2 huller i toppen af kartoflen, og så sætter du de to dele sammen, og for at holde dem sammen, så stikker du tandstikkerne igennem.

Så skal du finde dig et godt sted, hvor du tænker der er chance for dyrliv, her graver du et lille hul, hvor kartoflen bliver lagt, med åbningen opad.

Under udgravningen kan du være heldig, at finde nogle smådyr, her fandt vi en regnorm.

Mår du så har placeret dine fælder så skal de ligge 1-2 dage, herefter tømmes fælderne i en spand eller opvaskebalje, hvor man kan studere de dyr man har fanget, hvis man er så heldig at finde nogle.

DYRHOLD I BØRENEHØJDE.

Til mit dyrhold har jeg valgt at arbejde med fårekyllinger, fårekyllingerne er sjove interessante og ikke mindst lærerige for børn.

Jeg tænker for at kunne arbejde med natur og udeliv genneralt er det en forudsætning at vi kender lidt til naturen, her tænker jeg på katalog viden (natur og udeliv, 2015.s60) vi kender alle til dyr og planter, men kender vi navne og oprindelse på dem? det er her katalog viden kommer ind i billedet, vi kan ikke gå ud i naturen og begynde at lære fra os uden at haven en basal katalog viden, uden katalog viden er en edderkop blot et ulækkert insekt, skovsneglen blot en klat slimet snot osv osv.

Når jeg nu vil arbejde med fårekyllinger går mine overvejelser på at børn tænker juleshow på DR1 når man nævner fårekylling. Hvis børn ikke kommer ud i den frie natur, så er vi nødsaget til at bringe naturen ind til den, dermed DYRHOLD I BØRNEHØJDE. Hvis man har en børnehave inde i det centrale København, så er det måske ikke hverdag man kommer ud i det fri.

Jeg tænker at det kunne være nemt at implementere dyrhold i de danske institutioner, det er billigt og børnene kan være med til at passe dyrene.

FÅREKYLLINGEN.

Fårekyllingen er ikke et dansk insekt, fårekyllingen er i tidenes morgen blevet hentet til Danmark, man ved at fårekyllingen har været i Danmark siden 1500tallet.

Fun fact: fårekyllingens dansk navn kommer af "fár" som er oldnordisk for "fare" og kylling som henviser til at fårekyllinger lyder som små kyllinger.

(Fårekyllinger - læs ALT om dem her - InsektOrama)

livs cyklus for fårkyllinger:

Fårekyllinger starter deres liv som æg, når ægget klækker kommer der en miniature fårekylling ud, denne fårekylling gennemgår ikke forvandlinger som f.eks. sommerfugle eller natsværmer, men den lille fårekylling gennemgår så ham skifte, dette gør den ca 8-10 gange. Når fårekyllingen vokser kalder man den også en nymfe.

Starten på dyrholdet:

når man skal holde insekter, er det vigtigt at have de bedste vilkår for dem, og dette får man ved at sætte sig lidt ind i hvad insekterne kræver, her menes hvad spiser de, hvor meget spiser de, og hvad med vans? skal de have vand for at overleve, eller får de væske nok igennem det de spiser?

I dette tilfælde har jeg hentet mine informationer ved at besøge hjemmesiden: Fårekyllinger - læs ALT om dem her - InsektOrama her får man lidt katalog viden.

Hvad skal du bruge?

Først skal du anskaffe dig et akvarium

dernæst skal der klargøres til insekterne, her er det igen en rigtig god ide at læse sig frem til hvilke miljø fårekyllinger trives bedst i.

Jeg har valgt, at indrette mit terrarie med et fugtigt bunddække, da jeg rigtig gerne vil have dem til at yngle. Når jeg nu vil have dem til at yngle, så er der visse ting man kan gøre for at få det bedste udbytte, fårekyllinger lever bedst i et varmt miljø, dvs. at man skal have fokus på temperaturen, denne må meget gerne være omkring 30-35 grader, dog kan fårekyllinger også trives ved lavere temperature, men en høj temperatur er dog at fortrække.

dernæst skal der lidt vegetation ind i terrariet, her  kan man sætte grene, græs korn ind, dog vil fårekyllingerne med relativ stor sandsynlighed spise både græs og kornet.

Dog ELSKER fårekyllinger frygt og grønt, fårekyllinger optager meget af deres væske indtag gennem frugt og grønt.

  

Etik, perspektiv, viden og læring.

Er det etisk korrekt at have insekter i fangeskab? der er mange meninger og holdninger om dette, men lige i dette tilfælde hvor vi arbejder med hvirvelløse dyr tænker jeg godt at det kan forsvares. dog er dette MIN uforbeholdne mening.

Jeg tænker at det er essentielt, at vi lære fra os, og især om naturen og hvad naturen kan og hvilke betydninger hvirvelløse dyr har for os og ikke mindst for øko systemet.  

Jeg er faglært landmand, og har en vis form for viden om naturen, dog allermest produktionsdyr, da det var dem der var fokus på under uddannelsen. Jeg må erkende at jeg havde en ringe viden om hvirvelløse dyr, eller nærmere fårekyllinger. Jeg er blevet kloger på, hvad deres primær formål er i danmark, nemlig at de er foder for krybdyr.