Viser opslag med etiketten Dyrehold. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyrehold. Vis alle opslag

torsdag den 10. marts 2022

 Dyrehold fortsat.


Hvad spiser Dubia kakerlakker? Som primært foder er det bedst at bruge varieret plantebaseret tørfoder. Kakerlakkerne har det bedst med økologisk grundfoder, der er baseret på en stribe korn- og bælgplanter. Alternativt kan du bruge tørfoder til gnavere eller andre dyr. Det skal helst være plantebaseret og bredt sammensat. 

Væske kan bl.a. gives i form af frugt og grøntsager (økologiske, eller en meget grundigt rengjorte og fri for pesticidrester). Næsten alt er gangbart til Dubia kakerlakker. De elsker frugt. 

Når det kommer til vand, duer en vandskål ikke, da kakerlakker let drukner især nymferne. Man kan bruge en vandskål med vat i som er meget fugtig. Jeg har valgt at købe vandgele, som forebygger drukning og som også er mere resistent mod mug og skimmel så det er mere hygiejnisk.  

Dubia-kakerlakker er til gengæld hårdføre når det gælder mangel på mad. De kan snildt klare sig uden mad i længere tid, og det er en kæmpe fordel vis man har dem i et klasseværelse. De kan sagtens klare sig gennem en vinter eller juleferie hvis kakerlakkerne er fodret godt af forinden. 

 

Etableringen af kakerlakkerne.  

Da jeg modtog dem, var de pakket i en kasse sammen med vandgele og noget protein indholdigt foder.  

Terrariet er blevet lukket af med papir rundt om fordi Dubia kakerlakkerne trives bedst i et mørkt og fugtigt klima. Dog trives Dubia heldigvis også udmærket under mere tørre forhold. Indeklimaet i et gennemsnitligt dansk hjem (relativ luftfugtighed ca. 50%) kan udmærket gå an dette gør det nemmere at holde.  










tirsdag den 1. marts 2022

Dyrehold opgave B

 Charlotte d.1/3-22

Dyrehold opgave B 

Græshoppen er almindelig i det meste af verden og samlet set er der over 20.000 forskellige arter. I Danmark har vi 32 af dem. Græshopper er kendt som en af de ti plager fra Egypten, hvor de spiser alle egypternes afgrøder. (www.insektprotein.dk) Når de går sammen i store flokke, kan de nemt ødelægge alt for mennesker og spiser alle deres afgrøder. Jeg har i hvert til fald fundet ud af, hvor hurtigt det går. pt kan jeg ikke følge med, med at dyrke græs nok til dem til dem. Jeg har derfor bestilt noget tørfoder hjem fra nettet. 

Almindelige græshopper kræver et varmt klima og når temperaturen op på over 21 grader sker der parringen. Hun graver sin æg ned i jorden. Den kan ligge mellem 15-100 æg per gang og kan i en parringssæson gøre det 2-7 gange. ( (www.insektprotein.dk)  

mine græshopper sidder rigtig tit i det samme hjørne så tænker de flokdyr. Jeg kan ligeledes se, at de vokser for hver dag der går og de skifter konstant hamp. 

 



 

. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.  
 

Det er et akvarie jeg bruger til græshopperne, er et jeg har lånt på skolen. Kan se det er 40 liter. Jeg har vendt det på højkant så de bedre kan hoppe. Jeg har brugt noget specielt bunddække til dem, som de anbefalet ved dyrehandleren. Jeg har været i skoven hvor Jeg har plukket bøgegrene som de kravler rigtig meget på. fornemmer også det er nemmere for dem og skifte hamp når de bevæger sig på pinden. Jeg har en lille skål hvor jeg har kommet køkkenrulle i som er lidt fugtig på den måde, får de væske. Jeg har valgt at sætte en lampe øverst på akvariet så jeg bedre kan iagttage dem, hvilke jeg godt kan gør i langtid.

 




 

Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem).  

 
 

Før logbog over udviklingen i dyreholdet på din blog. Du kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder). 

Jeg vil her på siden løbende skrive om græshopperne og hvad jeg iagttager. 

søndag den 13. februar 2022

Fin,

 Dyrehold

Jeg har valgt at holde Dubia kakerlakker i mit dyrehold.



Der kommer billeder i opgaven lige så snart jeg får dyrene:-)


Min målgruppe er de mindste skolebørn i alderen 6-8 år. 

Hvorfor er det vigtigt at inddrage dyr i den pædagogiske praksis. Når man tænker på at over 80% af den danske befolkning bor inde i byen eller meget tæt på er det ikke så underligt at børn i dag ikke har ret mange daglige natur oplevelser. Derfor er det vigtigt at vi som pædagoger bør arbejde bevidst på at påvirke og præge børn så de får de spændende oplevelser i naturen med dyr og planter. Når børn er sammen med dyr, påvirkes både deres følelser og intellekt samt deres nysgerrighed. Børn der arbejder med dyr, får en grundlæggende erfaring med pasning, heri fodring, rense buret og leg disse erfaringer tager de med sig hjem. (Didriksen, 2008)

 

Vi skal ikke længerer end 30 år tilbage i tiden hvor de fleste børn altid havde et familiemedlem eller en fjern slægtning der havde tilknytning til landbruget. I dag er der næsten ikke nogle børn der har landbrug i familien mere. Herunder vises hvordan udviklingen har været i antal af landbrug fra 1980 og frem til 2008. (https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwj68Iz32_T1AhW8h_0HHfxLDAsQFnoECA8QAQ&url=https%3A%2F%2Ftidsskrift.dk%2Flandbohist%2Farticle%2Fdownload%2F24663%2F21610&usg=AOvVaw2NOvLeJ-Tz6xmlJqwrql7c )


Vi har derfor som pædagoger et ansvar i at tilbyde børnene naturkendskab. Her kan det være de små daglige oplevelser med naturen. Oplevelser med dyr og planter skal derfor være en implementeret del af hverdagen ved børn, det kan bruges til at lave fundamentet og senere give bedre handlekompetencer og miljøforståelse. (Didriksen, 2008)

 

Det er de små positive oplevelser vi kan give børnene der rykker i det lange løb. Dette betyder at det også er de naturoplevelser der kan erhverves i børnenes nærmiljø, det er lige fra legepladsen i børnehaven til skolens skolegård. Det er os som pædagoger der skal planlægge det med ind i en hverdag. (Didriksen, 2008)

Hvilke mål er der for læringsudbyttet?

1.     Børnene får et ønske om at hvide mere.

2.     Give børnene en bedre forståelse for dyr.

3.     At give børnene et naturfagsprog.(Ejby-Ernst &Stokholm, 2015)

4.  At børnene bliver nysgerrige.

5.  At give børnene en videnskablig viden. (Ejby-Ernst &Stokholm, 2015) 



Når jeg nu har valgt at inddrage Dubia kakerlakken i mit dyrehold, er det fordi de er nemme at holde, de kræver minimal pleje så de kan sagtens være selv over weekenden eller en kort ferie vis bare de bliver fodret godt inden man tager fra dem. De er heller ikke særlig hurtige så vis børnene har taget et par stykker ud af burdet er de nemme at fange igen. 

Som udgangspunkt trives Dubia kakerlakken bedst i det skjulte. Derfor er et mørkt bur hvor der er æggebakker på højkant i den bedste løsning til at holde dem. Her kan børnene inddrages i plaseringen af buret. De trives bedst i temperaturer mellem 20 og 30 grader. Luftfugtigheden må gerne være i den lidt høje ende men ikke for meget da det kan give skimmel, mug og mider i buret. Men i modsætning trives Dubia kakerlakken også udmærket i et tørt miljø hvor luftfugtigheden er omkring 50% dette svarer til et normalt dansk hjem, dette passer godt til et klasseværelse i fx et hjørne i klassen hvor solen ikke skinner direkte. 

  Hvilke tegn kan vi se efter om der er læring ved børnene? 

  1. Stiller børnene spørgsmål 

  1. Bliver børnene nysgerrige 

  1. Bliver de undersøgende 

  1. Begynder de at bruger de fagudtryk 

  1. Fortæller de forældrene og hinanden om det de har oplevet 

 

 Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra? I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have"

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: (s. 186-188) Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag

 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: (s. 210-212) Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag 

 

Udviklings projekt 1

 Udviklings projekt 1 Udviklingsprojekt   1. Undring / problemstilling – Hvad er det, der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Re...