Fin,

 Dyrehold

Jeg har valgt at holde Dubia kakerlakker i mit dyrehold.

Der kommer billeder i opgaven lige så snart jeg får dyrene:-)

Min målgruppe er de mindste skolebørn i alderen 6-8 år. 

Hvorfor er det vigtigt at inddrage dyr i den pædagogiske praksis. Når man tænker på at over 80% af den danske befolkning bor inde i byen eller meget tæt på er det ikke så underligt at børn i dag ikke har ret mange daglige natur oplevelser. Derfor er det vigtigt at vi som pædagoger bør arbejde bevidst på at påvirke og præge børn så de får de spændende oplevelser i naturen med dyr og planter. Når børn er sammen med dyr, påvirkes både deres følelser og intellekt samt deres nysgerrighed. Børn der arbejder med dyr, får en grundlæggende erfaring med pasning, heri fodring, rense buret og leg disse erfaringer tager de med sig hjem. (Didriksen, 2008)

 

Vi skal ikke længerer end 30 år tilbage i tiden hvor de fleste børn altid havde et familiemedlem eller en fjern slægtning der havde tilknytning til landbruget. I dag er der næsten ikke nogle børn der har landbrug i familien mere. Herunder vises hvordan udviklingen har været i antal af landbrug fra 1980 og frem til 2008. (https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwj68Iz32_T1AhW8h_0HHfxLDAsQFnoECA8QAQ&url=https%3A%2F%2Ftidsskrift.dk%2Flandbohist%2Farticle%2Fdownload%2F24663%2F21610&usg=AOvVaw2NOvLeJ-Tz6xmlJqwrql7c )

Vi har derfor som pædagoger et ansvar i at tilbyde børnene naturkendskab. Her kan det være de små daglige oplevelser med naturen. Oplevelser med dyr og planter skal derfor være en implementeret del af hverdagen ved børn, det kan bruges til at lave fundamentet og senere give bedre handlekompetencer og miljøforståelse. (Didriksen, 2008)

 

Det er de små positive oplevelser vi kan give børnene der rykker i det lange løb. Dette betyder at det også er de naturoplevelser der kan erhverves i børnenes nærmiljø, det er lige fra legepladsen i børnehaven til skolens skolegård. Det er os som pædagoger der skal planlægge det med ind i en hverdag. (Didriksen, 2008)

Hvilke mål er der for læringsudbyttet?

1.     Børnene får et ønske om at hvide mere.

2.     Give børnene en bedre forståelse for dyr.

3.     At give børnene et naturfagsprog.(Ejby-Ernst &Stokholm, 2015)

4.  At børnene bliver nysgerrige.

5.  At give børnene en videnskablig viden. (Ejby-Ernst &Stokholm, 2015) 

Når jeg nu har valgt at inddrage Dubia kakerlakken i mit dyrehold, er det fordi de er nemme at holde, de kræver minimal pleje så de kan sagtens være selv over weekenden eller en kort ferie vis bare de bliver fodret godt inden man tager fra dem. De er heller ikke særlig hurtige så vis børnene har taget et par stykker ud af burdet er de nemme at fange igen. 

Som udgangspunkt trives Dubia kakerlakken bedst i det skjulte. Derfor er et mørkt bur hvor der er æggebakker på højkant i den bedste løsning til at holde dem. Her kan børnene inddrages i plaseringen af buret. De trives bedst i temperaturer mellem 20 og 30 grader. Luftfugtigheden må gerne være i den lidt høje ende men ikke for meget da det kan give skimmel, mug og mider i buret. Men i modsætning trives Dubia kakerlakken også udmærket i et tørt miljø hvor luftfugtigheden er omkring 50% dette svarer til et normalt dansk hjem, dette passer godt til et klasseværelse i fx et hjørne i klassen hvor solen ikke skinner direkte. 

  Hvilke tegn kan vi se efter om der er læring ved børnene? 

1. Stiller børnene spørgsmål 

2. Bliver børnene nysgerrige 

3. Bliver de undersøgende 

4. Begynder de at bruger de fagudtryk 

5. Fortæller de forældrene og hinanden om det de har oplevet 

 

 Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra? I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have"

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: (s. 186-188) Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag

 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: (s. 210-212) Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag