Plantehold

Velkommen til vores plantehold.

Her på siden vil vi hver især dokumentere vores observationer i forhold til spiring af forskellige planter.

Først lidt info om planter og deres anatomi.

Hvad er kerner ?

en kerne er et frø der ligger inde i en frugt eller grøntsag.

Formering:

Planter kan formere sig på 2 måder:

formere sig ukønnet (vegetativt) planten udvikler rødder på en stængel (som stiklinger der når de rører jorden vokser)

eller sætte frø (kønnet formering)

Frøets anatomi:

Kimblade - oplagrer næring som frøet bruger under spiring. energien består af kulhydrater stivelse)

Kim - er en lille miniplante som består at en lille kimrod og en kimknop der er forbundet af en kimstængel. Kimknoppen består af en kort stængel og de første rigtige blade.

Frøskal - omslutter frøet og beskytter samtidig lagrer den næring. Kan indeholde kemiske stoffer der først sætter spiring i gang under de rette forhold. skallen er som regel brun så den er camoufleret i jorden og ikke bliver spist.

Frøhvide -  findes hos korn og er en ekstra energikilde. Hos andre arter er kimblade det vigtigste og der er frøhviden lille.

Hvad sker der under spiring ? Her tænker vi også fotosyntese

Spiring.

Under spiring trækker der vand ind af små huller i frøet som så får frøet til at vokse. Herved åbner frøet sig og der kan optages mere vand. Ilten i jorden bliver også optaget og omdannet til næring/kulhydrater via kemiske reaktioner.

Kimen bruger kulhydrat som brændstof til at danne nye celler, strække kimroden og presse den ud i jorden. Frøet bliver via kimroden forankret i jorden hvor den forgrener sig i forskellige retninger og optager vand og næringsstoffer.

Kimknoppen udvikler sig og skyder op gennem jorden. Først når stænglen og bladene er kommet op i lyset er planten uafhængig af næring i frøet. der sker her kemiske reaktioner som danner klorofyl som gør planten i stand til at lave fotosyntese.

Fotosyntese

Planten optager energi fra solen i dens celle ved hjælp at klorofyl som findes i de grønne plantedele. Kuldioxid optages gennem små huller i bladene der kan åbne og lukke efter behov, tidspunkt på dagen samt vejrforhold.

Ved brug af energien fra sollyset omdannet planten vand og kuldioxid til glukose som igen omdannes til kulhydrater (eks. stivelse)

Vand optages fra rødderne i jorden og transporteres op gennem stænglen eller stammen til bladene.

Bakkerne er blevet pakket i en pose for at optimere varmen og for at holde på fugten. Både glassene og bakkerne er placeret lyst hvor de har mulighed for at få noget sol.

Bønnen er blevet dobbelt så stor i forhold til da den blev sået. Den har nu suget vand.

                                  Efter 3 dage er vores grønkål begyndt at spire.

                                      

Efter 5 dage er solsikke og rejfang begyndt at spire 

Efter 7 dage spirer bønner rigtig godt.

                                    Vores bønne plante vokser for hver dag der går og man kan tydeligt se en forskel. De første dage voksede den 8 centimeter på en dag.

 

18/3

Solsikke vokser godt

Rejfran er spiret godt

Bønnerne er hurtige til at vokse sig store med store blade

Tomaterne er også begyndt at komme

Peberfrugten er stille begyndt at spire

24/3

Bønnen som ligger adskilt fra jorden er begyndt at danne rødder. Rødderne søger mod bunden da der er fugtigt der.

Granatæble er begyndt at spire. Vokse processen er her meget langsom.

Vores forsøg med bønnen var at lægge glasset på siden nogle dage og se om planten ændrede retning Og derefter at stille det på højkant igen. Planten voksede efter lyset langs glasset. Planten er i stand til at tilpasse sig efter hvor lyset befinder sig.