søndag den 27. februar 2022

 Aktivitet 4

Bål. 

 

Planlægning: 

Hvad skal du bruge. Træ, optænding,  

Lav en kasse med ting.  

 

Didaktiske overvejelser.  

Hvad får barnet ud af aktiviteten. Lyde når det brænder, lugten og varme. (sansestimulering) At man kan gå til og fra. Det er ikke noget formelt, man kan tale sammen eller bare være ved bålet. Man har et fælles tredje. Sammen ved bålet kan det være lettere at snakke om ting der er svære da man ikke sidder overfor hinanden ved et bord. (ingen øjenkontakt) Det giver en indre ro. Barnet får styrket samarbejdet til de andre børn. Det kan være med til at inkludere børn i fællesskabet som normalt er udenfor da de her kan byde ind med deres kompetencer. (s. 152) 

 

Snobrød over gløder. 

Børnene følger processen hvordan gær får dejen til at hæve ved at der bliver tilført væske og varme. Børnene kan følge med i skålen hvordan dejen hæver mere og mere. Børnene er med til at finde pinde som bliver snittet i enden så de kan bruges til snobrødet. Dette styrker børnenes finmotorik. Børnene får dejen i hænderne når det skal sættes på pinden.(sanser og motorisk) Og hvordan brødet bager over gløder. At man skal være koncentreret da brødet ellers bliver brændt.  




Bålet bliver tændt. Her snakkes der med børnene om hvad der skal være til stede for at det bål kan brænde. 

  • Der skal være brændbart materiale (pinde, græs, træ og bark) 

  • Temperaturen skal være tilpas høj igennem optændingsmaterialer 

  • Og der skal være ilt til stede. 

Derudover skal man inden man laver bål tjekke om det er lovligt at lave bål der hvor man gerne vil. Dette kan tjekkes under : BEK nr 1317 af 21/12/2011. Retsinformation.dk 














fredag den 25. februar 2022

Museumsopgave Hans/Charlotte d.25/2-22

 Da Hans og jeg ikke har haft ferie i uge 7, kommer vores opgave først nu. Vi er så heldige at være ansat under udviklingscenter Vest, godt nok ikke samme sted. Men vi har været afsted med 2 borgere fra mit arbejde - turen gik til fiskerimuseet som ligger i Esbjerg. Hans og jeg havde forinden ringet dertil, for at høre hvilke pædagogiske tilgange de har på stedet og om vi ville have mulighed for at mødes med personale, som vil kunne fortælle lidt om stedet, samt deres tilgang. Vi fik en længere snak i telefonen med sødt personale som desværre kunne fortælle at deres undervisning til børn pt er sat på pause. Det vil selvfølgelig komme igen og skulle gerne være klar i slutningen af 2022. Man de vil lave et nyt undervisningsunivers som er omskrevet til børn. Problemet med det lige nu er, at man skal ud og finde nyt personale som besidder denne ekspertise. I forbindelse med Corona har man fundet ud af hvor lidt penge man egentlig tjente på det og i den forbindelse vil man køre det på en anderledes måde fremover. Så som museum lige nu, skal man se det som en museumsoplevelse, når man tager på Fiskeri- og søfartsmuseet. 

 

Hvad er Fiskeri- og søfartsmuseet: 

 Fiskeri- og søfartsmuseet arbejder både med kulturhistorie, naturhistorie og samlinger fra fiskeredskaber, fartøjer og søkort, samt knogler og vævsprøver fra sæler og hvaler. Museet har en fantastisk beliggenhed, da det ligger lige ud til Vesterhavet. Hvilket man mærker meget tydeligt, når man ser sælerne, blive fodret. Cafeteriet kalder nærmest på en, da der også der, er den smukkeste udsigt ud over Vesterhavet.  

Sælerne trænes og fodres hver dag kl. 11 og kl. 14.30. Dette tiltrækker en masse besøgende og denne oplevelse fik vi heldigvis også da vi besøgte museet. Der er en dyrepasser som fodrer sælerne imens vedkommende fortæller lidt om de forskellige sæler og hvor lang tid de har været på museet, samt deres forhistorie. Vedkommende snakker et sprog, så alle kan forstå det.  Museet har også meget fokus på vadehavet, havnen/fiskeri igennem historien, offshore hvor også havvindmøllerne fylder meget i udstillingerne.  

Rundt omkring på museet er der ting, man kan røre ved. Der bliver fortalt forskellige historier fra en mikrofon imens man ser en film, på den måde kan man bedre følge med og man får en bedre forståelse.  

I akvariet er der et kæmpe bassin fyldt med forskellige slags fisk, som man kan røre ved. Vi fik blandt blandet rørt ved en fladfisk. 

Vi snakkede med en medarbejder som fortæller, at da han begyndt på museet, var der en masse keramik i de forskellige akvarier. Man har heldigvis siden fået fokus på, hvor vigtigt det er at man bevarer det miljø fiskene kommer fra og man bygger det nu op som en biotop ved hvert akvarium. Vi fik ligeledes en historie om søgræs. Hvor meget det betyder for havbund og at der ikke findes andre planter som, har rodnet på havets bund. 

Fiskeri og søfartsmuseet er under konstant udvikling, hvilket man ikke er i tvivl om, når man er vokset op i området. Både Hans og jeg er kommet på museet igennem Vores barndom og kan blandt andet godt huske dengang der var keramik i akvariet. Dejligt at se de følger med tiden og vi ved nu hvad dyrepasseren mener, når han siger biotop😊 

Selvom de pt. Har lukket ned for deres pædagogisk tilgang/undervisning, mærker man det ikke, da der er så meget man kan hør, se og røre ved.  

 

Som der står i teksten fra Hyllested: “Der er ikke nogen, der fuldt ud kan beskrive, hvad det er, eleven har lært. Heller ikke eleven selv.” Med afsæt i de borger vi har haft med på tur, kan det som nævnt være svært helt præcist at sige hvad borgerne har taget med hjem, da vi arbejder med borger der rent kognitivt scorer relativt lavt, dog er vi ikke i tvivl om, at borgerne har fået en positiv oplevelse. 

 
 








 

Vi kan varmt anbefale Fiskeri og søfartsmuseet, det er et besøg værd.  

 

onsdag den 23. februar 2022

Museumsopgave

 Den blå planet.  

Dana/Fin

I vinterferien har vi været en tur på Den blå planet.  

Den blå planet er et udstillingsakvarie der ligger i Kastrup på Amager. Selve anlægget er 12.000 km2 har over 20.000 dyr fordelt på 450 arter. Vis man hælder alle akvarierne sammen er der over 7.000.000 l vand. 



 

Lige nu har de en særudstilling om havets historie og de spektakulære havdyr der har levet gennem tiden. Man kan se nogle af fortidens giganter (store modeller 1:1) det syntes børnene er utrolig spændende. Det er lige fra kæmpe hajer til kæmpe skildpadder. Som de selv skriver ved indgangen ”velkommen til havet som du aldrig har set det før”




  

Her har børnene fået mulighed for at se og rører ved en del af fiskene og hvad det vil sige om en fisk gemmer sig eller camouflerer sig for ikke at blive spist.  

Hvorfor gemmer de sig? 

Kan en fladfisk skifte farve? 







Inden børnene fik mulighed for at rører ved fladfisk, rokker og søstjernerne fik de instruktion i hvordan de kan håndtere fiskene nænsomt under vandet.  

Udviklings projekt 1

 Udviklings projekt 1 Udviklingsprojekt   1. Undring / problemstilling – Hvad er det, der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Re...