Praksis afprøvning.
Vi startede med at præsentere os for børnene og efterfølgende fortalte børnene hvad de hed. Vi havde i alt 6 børn med til aktiviteten. Børnene fandt meget hurtigt ud af, hvem af os der havde hvilket insekt med. Vi fornemmede hurtigt, at de bedre huskede os på vores insekter end på vores navn.
Vores ønske er at børnene får en forståelse for hvirvelløse dyr og kan anvende deres navne så det ikke bare bliver krible krable dyr. Vi har taget udgangspunkt i natur og udeliv hvori der står at grundene til at fokusere på de hvirvelløse dyr kan være mange, men en væsentlig grund må være at lære nogle af dyrene og deres liv at kende og kunne kalde de almindeligste repræsentanter ved navn og ikke krible-krable eller ulækkert kryb.(Ejbye & Stokholm. 2015, s.111)
Indfangning af insekter: den første aktivitet var at indfange så mange dyr som muligt, på legepladsen sammen med de voksne. Børnene blev verbal guidet og var meget motiveret, vi motiverede børnene ved at stille åbne hv-spørgsmål, eks. hvor tror i vi kan finde dyr, hvad tænker du er et godt gemmested, osv. og efterfølgende skulle børnene sammen med de voksne identificere dyrene, i den forstand, at de skulle fortælle hvilke dyr der var insekter og hvilke der ikke var. Eks. En edderkop er en spindeler dette ses ved at en edderkop har 8 ben i modsætning til f.eks. en myre der kun har 6 ben.
Katalog viden/ kommunikation: under den næste aktivitet havde vi fokus på, at børnene fik forståelse for hvad det var for nogle dyr vi hver især havde medbragt. Dette blev gjort ved læring gennem leg. Der var udfærdiget et simpelt multiple-choice skema, der var let overskueligt og samtidig sjovt, hvilket var medvirkende til, at børnene blev holdt i flow.
Vi havde forberedt en lille quiz der omhandlede de dyr vi havde med hjemmefra, Fårekylling, Græshoppe og Kakerlakker. Her skulle de bla gætte hvad de spiser samt hvilke fjender de har ude i naturen.
Så her bliver der stillet åbne spørgsmål hvor børnene så selvstændigt skal svare ved at sætte kryds.
Børnene havde herefter mulighed for at rører og holde de dyr vi havde med og dem de selv fangede.
Her bruger vi igen åbne spørgsmål:
Hvor mange ben har en mariehøne eller en ørentvist? Vi snakkede med børnene om hvad de ellers kunne se. At ørentvisten havde en lille tang som den kan bruge. At mariehønen har pletter og de blev talt samt at de har vinger under skjoldet. (Ejbye & Stokholm. 2015, s.197)
Til sidst havde vi madaffald med i en bakke så børnene med egne øjne kunne se hvad man kan give insekter at spise, det er normalt det man smider i skraldespanden.
Vi havde også en lille pose frisk frugt med som børnene kunne smage på.
Vi har i fællesskab udarbejdet en smittemodel over aktiviteten:
S- Tangebo børnehave, willemosevej 1 6760 Ribe. børnehavebørn alderen 5-6 år. Fysiske rammer: viking hytten og øvrigt udeareal. 4 studerende og et personale fra institutionen.
M- at give børnene en katalog viden, og ligeledes en forståelse af og for hvad insekter er.
T- gætteleg, fange alle smådyr der kan findes på de før nævnte områder, og derefter identificere insekter, evt.køn.
T- At børnene er deltagende i aktiviteterne (også gerne perifer deltagelse.) at børnene viser interesse for de igangsatte aktiviteter (at være i flow)
E- efter endt aktivitet, er vi meget positive over resultatet. Børnene var meget deltagende i de aktiviteter der var udarbejdet. Børnene fik en stor indsigt i hvad insekter var, og derved erhvervede de katalog viden. Der var lavet for mange aktiviteter, dog lykkes det at fastholde børnenes koncentration i ca 1 ½ time, herefter begyndte børnene at miste interessen, dette kan tilskrives at det var stillesiddende aktiviteter, som foregik i en hytte udenfor og at institutionens øvrige børn begyndt at komme ud på legepladsen. Man kan evt. Indarbejde nogle flere aktive aktiviteter, så der er en vekselvirkning mellem stillesiddende aktiviteter og fysiske aktiviteter.
Litteratur:
Ejbye-Ernst, Niels et al. (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 5.2 Hvirvelløs dyr i pædagogisk praksis (side 109-130)
Litteratur:
Ejbye-Ernst, Niels et al. (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis Kapitel 6 Et didaktisk perspektiv på kompetenceceområdet natur og udeliv (side 182-201)