Biotop Fin

Hej og velkommen til min Biotop:-)

Jeg har valgt et område som er i Kirkekobbel Skov, skoven er placeret ved nordskråningen af Haderslev-dalen skove består især af bøgetræer. Engen Brunsbyttel afgræsses om sommeren og bliver hverken gødsket eller sprøjtet.  

Dette er med til at bevare de vilde blomster og insekter. Teglholt Skov ligger på en bakke i dalen. Navnet er opstået af at der i gamle dage lå teglværker i området, som blev drevet med vandkraft. 

Min Biotop er i bunden af dalen, her udspringer der naturlige kilder der kommer fra det vand der bliver presset ud af skråningerne, der er også en lille bæk der sker sig igennem Biotoppen.

 

Jeg vil gennem foråret finde ud af hvad der forandre i vandet samt skovbunden.  
Hvad kommer frem af planter?

Til at identificere hvilke planter vi finder vil vi bruge appen PlantNet, med denne app kan man ved at tage et billeder af de planter vi finder i skoven. Det er en gratis app og kan genkende de fleste planter.

Hvilke dyr begynder at krible frem? 

For at kunne fange og indsamle smådyr vil vi bruge følgende:

-Net

-Hvid fotobakke

-Lup

-Papir og blyant

-Indsamlingsglas 

-plastik akvarie  

Denne uge har jeg taget min søn Frederik med ud i biotopen. Efter vi har pakker grejet er vi klar til at tage en tur ud til biotopen i Hammelev.

 

Da vi kommer ud til biotopen, starter vi ud med en af aktiviteterne, vi vil undersøge om der er nogle dyr i bækken.

 

Det var dog desværre ikke muligt at fange noget, selvom der blev gjort et ihærdigt forsøg fra Frederik's sideJ

 

 

Efterfølgende gik vi på jagt efter dyr på land jorden. Her ledte vi under grene, blade og i barken. Vi fandt desværre kun to dyr (tror ikke at min biotop er særlig attraktiv lige nu for dyr eller planteliv).

 

Den ene bille er en bænkebider. Vidste du for resten at der er 27 forskellige arter af bænkebider i Danmark? De fleste af dem har svære latinske navne men de to mest almindelige herhjemme har heldigvis også danske ”kælenavne”. En stor grå en, der er meget almindelig, kaldes for "Gråsvin" (Porcellio scaber) (det er den på billedet ovenfor). En anden almindelig art, der er grå – men lysere grå langs siderne – kalder man for "Skrukketrold" 

En bænkebider er faktisk et krebsdyr og kan ikke leve i områder hvor det er for tørt, det er ofte derfor at de er nemmest at finde under sten eller væltede træer ude i skoven. En bænkebider lever af de døde blade og træer den kan finde på jorden de kan også godt lide alger og svampe og gammel frugt Bænkebidere lever altså af alt det, der falder ned af sig selv og som er lige til at gå til. Når den får børn, har den dem i pose på maven til der er klar til at klare sig selv.

Denne bille har vi haft svært ved at identificere, Frederik og jeg har brugt meget lang tid på at se billeder af de forskellige arter der er af små biller. Vorres bedste bud må blive at der er tale om en ”Sort buskmælder”, (Melanotus villosus) er almindelig og overvejende knyttet til ældre løvskov. Larven lever i dødt ved af forskellige løvtræer eller i smuld i bunden af hule træer. 

https://naturstyrelsen.dk/media/261679/biller-i-klinteskoven-og-ulvshale-skov-nov2018_final.pdf

Man kan også lede efter dyrespor, som fjer fra fugle eller nødder som mus og egern har gnavet i. Man kan også være heldige at finde uglegylp ”Dog findes der ingen ugler i Danmark, dette begrunder jeg med at jeg aldrig har set en😆”  Eller støde på en lort, den kan man gætte på hvem har lavet. 

Man kan også prøve at lede efter spor fra mennesker. Kan I finde aftryk efter en sko eller er der nogen der har tabt noget skrald? Det med skralden er også en god måde at tale omkring ikke at smide affald i skoven/naturen.

 

Efter vi havde indsamlet dyr, gik vi på jagt efter blade, hvilke kunne vi finde og hvad kan man bruge dem til?

På billedet ovenfor ses  de blade i skoven, som vi tog nogle med hjem af.

Efter at bladene har tørret er der to forskellige arter af blade, Bøg og Ahorn. Til fælles for de to træer er at det er løvtræer. I Danmark har vi hovedsageligt Løvskov og Nåleskov. Fordelingen mellem løvskov og nåleskov er sådan her:

·       1/3 af Danmarks skovareal er løvskov

·       2/3 af Danmarks skovareal er nåleskov.

I de sidste 100 år har løvskovens størrelse været næsten konstant. Vi har ca. 140.000 hektar og man regner med at arealet med løvskov vil vokse betydeligt de næste år. Dette skyldes at der er stor fokus på de klimaforandringer der er i verden lige nu. 

At plante skov har tre hovedeffekter i forhold til klimaforandringer, hvis vi vel at mærke dyrker skoven bæredygtigt:

1. Skov i vækst optager CO2
2. Skov og træ binder CO2 i lang tid
3. Hvis vi bruger træ til at bygge af og træ som bioenergi, så formindsker vi behovet for fossilt brændstof (olie, kul og gas).

Det kan være en oplagt mulighed for at tale omkring hvad skoven gør for os og hvor vigtigt det er vi passer på den.

Hvor meget CO₂ kan optages i skov

Her er et norsk regneeksempel, som bygger på norske træers vækst under norske forhold:

·       Plant 1 ha skov (100 x 100 m)

·       Skoven vil i gennemsnit producere 5 m³ tømmer pr. år i de næste 100 år.

·       Skoven vil i gennemsnit reducere det årlige netto-udslip af CO₂ med 7,33 ton CO₂ i løbet af de 100 år.

·       Det svarer til CO₂ udslippet fra en bilist som kører 40.000 km om året.

·       I løbet af perioden på 100 år vil skoven have bundet en CO₂mængde der svarer til næsten 332.000 liter benzin.

 1 ton CO₂ svarer til udslippet fra 430 liter benzin

https://www.skoven-i-skolen.dk/leksikon/hvordan-er-træarterne-fordelt-i-danmark

 

På billederne overfor kan man se hvad et lille træ kan når bare der er den rigtige grobundJ

Herover lidt stemningsbilleder fra biotop i denne uge.

D.13/2 2022

Der er begyndt at liv i skovbunden både planter og dyreliv. 

Herunder billeder af en sjov svamp jeg fandt.

lidt småplanter er begyndt at komme op af skovbunden

'

En enkelt bænkebider og et tomt sneglehus blev det til denne gang

Herunder et frø fra et Ahorn træ. Man kan se at det er fra sidste sæson da den er nedbrudt i "vingen" og det er begyndt at spirer.  

Herunder et flot motiv der er lavet af et dyr. jeg vil tro det er en orm/larve/termit. 

Der sker nye ting i naturen hverdag året rundt:  lyset, lyset, farverne, duftene, temperaturen, vinden, planter. fugle lyde, dyrespor, skovbund, underlaget for færdsel, vandpytter, småsøer, bække, frøer, snoge, sne, is, mudder, råd, .yg, biller, bær, nødder og svampe er eksempler på elementer der skaber daglige forandringer.