tirsdag den 22. februar 2022

fugle foder og insektfælder.





AKTIVITET I BØRNEHØJDE.

Som aktivitet har jeg valgt, at inddrage min den yngste, da vi fortsat er sygedomsramte i hjemmet.
Vi har valgt lave foderbræt til fugle, ved at genbruge tomme mælkekartonner.

Aktivitet to, lavede vi da vi skulle indsamle dyr, her er tale om kartoffel fælder.

Og hvorfor lige disse to aktiviteter? målet med lige disse to aktiviteter er, at få kendskab til dyrlivet der er i haven, ligeledes arbejdes der med finmotorikken.




Fremgangsmåde ved foderbræt.

1-2 tomme mælkekartonner
saks
foder (vi har valgt solsikke frø og daggammelt rugbrød)
snor
pinde
ekstra vægt









Først mærker man op hvor man vil lave hullerne i mælke kartonnen, dernæst skipper man hullerne ud



Når man har klippet huller i kartonnen, samt sat snor i og pinde, så er foderbrættet praktisk talt klar til at blive sat op.



Når man skal sætte foderbrættet op, skal det være et sted hvor fuglene let kan komme til foderbrættet. Drengene har selv valgt stedet hvor de skal hænge, men når de er så udsat for vind og regn, skal der ligt ekstra vægt i, vi har derfor valgt at tilføje ekstra vægt i form af sten i bunden af foderbrættet, dette gør at de bliver lidt mere stabile.

Når foderbrættet er sat op, skal der foder i, som før nævnt så har vi valgt at benytte solsikke og daggammelt rugbrød med masser af kerner i.




Når man starter op med at fodre i det fri, er det vigtigt at der bliver fyldt foder i hver dag.





Der er også ulemper ved at sætte foderbræt op, nemlig at man tiltrækker skadedyr, derfor er det en god ide, ikke at hænge brættet op for tæt på huse og man skal ikke hælde for meget foder i. Der skal ikke mere foder i end fuglene kan nå at spise på kort tid, derved mindsker man spildet og chancen for at tiltrække skadedyr.
 




FÆLDER.



Til fælde aktiviteten, har vi valgt kartoffel fælde, da dette er en nem og ikke mindst sjov måde at lave en aktivitet på. Som i overnævnte aktivitet er der her fokus på motorik hos børn i alderen 4-6år.

Til aktiviteten skal anvendes følgende:
1-2 store bagekartofler
1 kniv (når det er børn i denne aldersgruppe, så er det vigtigt IKKE at udlevere de største og skarpeste knive du har i køkkenskuffen, en urtekniv er fin)
1 spiseske
2 tandstikker til hver kartoffel
1 håndskovl/skovl eller spade


Først skære du kartoflen over

Dernæst udhuler du kartoflen med skeen, og laver 2 huller i toppen af kartoflen, og så sætter du de to dele sammen, og for at holde dem sammen, så stikker du tandstikkerne igennem.

Så skal du finde dig et godt sted, hvor du tænker der er chance for dyrliv, her graver du et lille hul, hvor kartoflen bliver lagt, med åbningen opad.
Under udgravningen kan du være heldig, at finde nogle smådyr, her fandt vi en regnorm.



Mår du så har placeret dine fælder så skal de ligge 1-2 dage, herefter tømmes fælderne i en spand eller opvaskebalje, hvor man kan studere de dyr man har fanget, hvis man er så heldig at finde nogle.











Insekthold om vinteren.
Hvis man gerne vil have mange insekter i sin have, kan man lave et overvintringssted, til dem der går i vinterhi. Man kan lave en kvasbunke, hvilket er optimalt og meget simpel at lave. ligeledes kan man tage nogle gamle træstykker og lægge dem i jordbunden, dette giver et tørt og mulig frostfri miljø, ligeledes er dyrene i sikkerhed for evt. mulige "fjender". 





tirsdag den 15. februar 2022

Aktivitet 3 Hans, Fin, Dana og Charlotte d.15/2-22

 Aktivitet 3


Vi har i vores gruppe valgt at lave aktivitet 3 og 4 sammen.  

Aktivitet nr. 3 

Grannåle the: 

Vi har valgt grannåle the, da det er en aktivitet, som vi vil kunne lave i fællesskab med vores borgere.  

Vi har alle i gruppen en viden om og et kendskab til grantræer, som vi vil kunne give videre til vores borgere. Vi vil her arbejde med den katalog viden.  

Analog viden er baseret på personlige iagttagelser og sanseerfaringer. Vi forbinder alle et grantræ med et juletræ, og overordnet er der forskellige sorter, men i bund og grund dufter de på samme måde. Så det ville være noget genkendeligt at skulle finde et grantræ. Vi vil som personale fortælle og oplyser borgerne om nye skud på træerne, at det er dem, man bruger til grannåle the.  

Dialogisk viden er borgernes forskelligartede kommunikation i forbindelse med at finde og lave grannåle the. Hvis de har en telefon, kan de hente en plante app på deres telefon og ved fælles hjælp/kommunikation løse opgaven.   

Kropslig viden er læring med kroppen, og når man bevæger sig og er aktiv, lærer kroppen bedre. Der er også store forskelle på, om man er ude eller inde. Der findes mange studier, der viser, at man lærer på en anderledes måde, når man er i naturen, hvilket også har en tydelig effekt på den borgergruppe, som vi arbejder med. 

Phronesis er situationsbestemt dømmekraft, som er baseret på erfaringer med lignende situationer.(Ejbye. E. & Stokholm, 2015, s.61) At vores borgergrupper ved, hvordan et grantræ ser ud, og at der findes forskellige sorter, samt hvordan nye skud ser ud. 

Vi kan varmt anbefale grannåle the. Det smager fantastisk, og har man lyst, kan man komme lidt citron eller appelsin i. I bund og grund er der jo igen ingen regler for, hvad man ikke kan komme i. 

Grannåle the har ligeledes en god effekt på fordøjelsen og indeholder C-vitaminer.  



find de friske skud. rens dem grundigt for snavs og skidt - fuglelort kan indeholde salmonella.

                  skær eller klip nålene fri af grenene, derefter hak dem. 

                       kog nålene direkte i vandet i en 5-10 min.

                         

 

 

 

 

 

 

 

søndag den 13. februar 2022

Fin,

 Dyrehold

Jeg har valgt at holde Dubia kakerlakker i mit dyrehold.



Der kommer billeder i opgaven lige så snart jeg får dyrene:-)


Min målgruppe er de mindste skolebørn i alderen 6-8 år. 

Hvorfor er det vigtigt at inddrage dyr i den pædagogiske praksis. Når man tænker på at over 80% af den danske befolkning bor inde i byen eller meget tæt på er det ikke så underligt at børn i dag ikke har ret mange daglige natur oplevelser. Derfor er det vigtigt at vi som pædagoger bør arbejde bevidst på at påvirke og præge børn så de får de spændende oplevelser i naturen med dyr og planter. Når børn er sammen med dyr, påvirkes både deres følelser og intellekt samt deres nysgerrighed. Børn der arbejder med dyr, får en grundlæggende erfaring med pasning, heri fodring, rense buret og leg disse erfaringer tager de med sig hjem. (Didriksen, 2008)

 

Vi skal ikke længerer end 30 år tilbage i tiden hvor de fleste børn altid havde et familiemedlem eller en fjern slægtning der havde tilknytning til landbruget. I dag er der næsten ikke nogle børn der har landbrug i familien mere. Herunder vises hvordan udviklingen har været i antal af landbrug fra 1980 og frem til 2008. (https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwj68Iz32_T1AhW8h_0HHfxLDAsQFnoECA8QAQ&url=https%3A%2F%2Ftidsskrift.dk%2Flandbohist%2Farticle%2Fdownload%2F24663%2F21610&usg=AOvVaw2NOvLeJ-Tz6xmlJqwrql7c )


Vi har derfor som pædagoger et ansvar i at tilbyde børnene naturkendskab. Her kan det være de små daglige oplevelser med naturen. Oplevelser med dyr og planter skal derfor være en implementeret del af hverdagen ved børn, det kan bruges til at lave fundamentet og senere give bedre handlekompetencer og miljøforståelse. (Didriksen, 2008)

 

Det er de små positive oplevelser vi kan give børnene der rykker i det lange løb. Dette betyder at det også er de naturoplevelser der kan erhverves i børnenes nærmiljø, det er lige fra legepladsen i børnehaven til skolens skolegård. Det er os som pædagoger der skal planlægge det med ind i en hverdag. (Didriksen, 2008)

Hvilke mål er der for læringsudbyttet?

1.     Børnene får et ønske om at hvide mere.

2.     Give børnene en bedre forståelse for dyr.

3.     At give børnene et naturfagsprog.(Ejby-Ernst &Stokholm, 2015)

4.  At børnene bliver nysgerrige.

5.  At give børnene en videnskablig viden. (Ejby-Ernst &Stokholm, 2015) 



Når jeg nu har valgt at inddrage Dubia kakerlakken i mit dyrehold, er det fordi de er nemme at holde, de kræver minimal pleje så de kan sagtens være selv over weekenden eller en kort ferie vis bare de bliver fodret godt inden man tager fra dem. De er heller ikke særlig hurtige så vis børnene har taget et par stykker ud af burdet er de nemme at fange igen. 

Som udgangspunkt trives Dubia kakerlakken bedst i det skjulte. Derfor er et mørkt bur hvor der er æggebakker på højkant i den bedste løsning til at holde dem. Her kan børnene inddrages i plaseringen af buret. De trives bedst i temperaturer mellem 20 og 30 grader. Luftfugtigheden må gerne være i den lidt høje ende men ikke for meget da det kan give skimmel, mug og mider i buret. Men i modsætning trives Dubia kakerlakken også udmærket i et tørt miljø hvor luftfugtigheden er omkring 50% dette svarer til et normalt dansk hjem, dette passer godt til et klasseværelse i fx et hjørne i klassen hvor solen ikke skinner direkte. 

  Hvilke tegn kan vi se efter om der er læring ved børnene? 

  1. Stiller børnene spørgsmål 

  1. Bliver børnene nysgerrige 

  1. Bliver de undersøgende 

  1. Begynder de at bruger de fagudtryk 

  1. Fortæller de forældrene og hinanden om det de har oplevet 

 

 Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra? I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have"

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: (s. 186-188) Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag

 

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: (s. 210-212) Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv. Hans Reitzels Forlag 

 

onsdag den 9. februar 2022

lidt flora fra haven

Hans´s

PLANTER


 I min have er der liv, både planter og dyr er der masser af. Min søn og jeg har været på opdagelse i haven i dag for at finde planter.


Til at identificere planterne har vi gjort brug af digitale medier, vi har brugt Ipad samt iphone. Min søn har fundet planter med sin Ipad, og jeg med min telefon. Inden vi begyndte at tage billeder downloadede vi et par app´s.  App´s PLANTO og planta, det viste sig dog at PLANTO var den App vi ville bruge, da den var mest brugervenlig, set ud fra brugergruppe perspektiv nemlig et børnehavebarn på 5 og en voksen delvis fysisk handicappet, med begrænsede kendskab til elektronik.


De planter vi fandt var:






Denne plante fandt min søn i haven, godt på vej op ad vores gamle egetræ, planten hedder: Hedera Helix også kendt som Efeu

Her er endnu en plante som gror ved vores store Egetræ, her er tale om Fragaria vesca oversat til dansk en "simpel" skov-jordbær.

Her ses Stellaria media, et yderst pænt navn til en helt almindelig fuglegræs.
 
Vi fandt da også planter der anvendes til Jule dekorationer, nemlig Ilex aquifolium, den helt almindelige kristtorn

Og næsten lige ved siden af titter disse små planter frem, og varsler om forår. En lille vintergæk.
Her er en plante som vi gerne vil have ud af vores have, her er der tale om den giftigt Eng-brandbæger... Det er en plante man ofte ser rundt på de danske marker, den kan blive ganske høj, helt op til 1m høj!
Sønnen og jeg fik en snak om, at man iKKE måtte spise denne, da den kan være farlig.

Her ser vi den forbistrede tidsel, en plante vi sikkert alle har været i kontakt med da vi var unge og rendte rundt i bare tæer, dog har den en meget flot lille rund blomst når den er i flor, hvilket er i tidsrummet juli til september

På vores tur rundt i haven faldt vi også over denne ellers så smukke plante, eller nærmere busk. Vi fandt ud af, at denne plante også er giftig. Navnet på denne skønhed er Krybende benved.


I haven har vi også helt almindelige frugttræer så som æbletræer, som før fortalt så har vi både spise æbler og mad æbler.

Vi har da også lige lidt purløg til æggemaden.


Og nu hvor vi er i egen have, så skal der da også lige et billede med af helt almindeligt græs.






 




Udviklings projekt 1

 Udviklings projekt 1 Udviklingsprojekt   1. Undring / problemstilling – Hvad er det, der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Re...